BINDELEDDET


Den grønne, private pasningsordning i Allerød


  • Home
  • Værdier
    • Vores navn
    • Vores værdier
  • Mød Kristine
    • Kristine
    • Kristines galleri
  • Mød Michala
    • Michala
    • Michalas galleri
  • Nyt barn?
    • Ledige pladser
    • Pasningsaftale
    • Venteliste
  • Kontakt
  • Praktisk information
    • Nøgleinfo
    • Bindeleddet vs. kommunal dagpleje
    • Lovgivning
  • Efter Bindeleddet?

Hvad skal dit barn efter det har gået hos os i Bindeleddet?



Dit barn kan gå i Bindeleddet til og med den måned hvor det bliver 3 år, men hvad skal det så derefter?
Vi vil gerne anbefale to børnehaver, den ene er kommunal og den anden er privat. Begge steder er skovbørnehaver, og de er meget populære med lange ventelister, så skriv jeres barn op med det samme, hvis det er noget I gerne vil.



SKOVSNEPPEN



Hvis I søger et kommunalt pasningstilbud her i Allerød så vil vi gerne anbefale jer at skrive jeres barn op til en børnehaveplads i Skovsneppen.
Skovsneppen er er en af 'vingerne' i Ravnsholtklyngen og holder mest til på legepladsen, i alt slags vejr, hele året. Hver dag fra ca. 10 til 15 er børnehaven i Ravnsholtskoven. Skovsneppens børn og personale er inddelt i to grupper som for det meste tager i skoven hver for sig. Nogle dage er de aldersopdelt, og om fredagen tager de næsten altid samlet af sted, hele Skovsneppen.

Michalas søn har gået i Skovsneppen indtil han skulle i skole. Michalas datter og Kristines ældste søn er begge 4 år og går i Skovsneppen nu, og det er derigennem, at vi har mødt hinanden. Vi har ingen erfaring med resten af klyngens tilbud.

I kan skrive jeres barn op til en plads i Skovsneppen gennem pladsanvisningen for Allerød kommune.



KRUDTHUS



Hvis I søger et privat tilbud i kommunen, så vil vi gerne anbefale jer at skrive jeres barn op til en børnehaveplads i Krudthus.
Krudthus holder til i det gamle skovløberhus, som ligger i Tokkekøb Hegn. Krudthus har en fantastisk naturlegeplads, med høns, værksted, bålhytte og spændende gemmesteder. Børnene er opdelt i to aldersopdelte grupper med de små i den ene gruppe og de ældste i den anden gruppe.

Kristine har tidligere haft et samarbejde med Krudthus, hvor hun og hendes kommunale dagplejebørn kom på besøg og legede på legepladsen eller tog med i skoven.
Derfor var det også oplagt at tage kontakt til Krudthus igen, da Bindeleddet skulle startes op. Vi har en aftale med Krudthus om at vi må komme i "naturlegestue" hos dem ca. en gang om ugen, hele året.

I skriver jeres barn op ved at sende en mail til Titibo-gruppens leder, læs mere her.