BINDELEDDET


Den grønne, private pasningsordning i Allerød


  • Home
  • Værdier
    • Vores navn
    • Vores værdier
  • Mød Kristine
    • Kristine
    • Kristines galleri
  • Mød Michala
    • Michala
    • Michalas galleri
  • Nyt barn?
    • Ledige pladser
    • Pasningsaftale
    • Venteliste
  • Kontakt
  • Praktisk information
    • Nøgleinfo
    • Bindeleddet vs. kommunal dagpleje
    • Lovgivning
  • Efter Bindeleddet?

Værdier



Nærvær



En blid og anerkendende tilgang er grundstenene i Bindeleddets børnesyn. Det er vores erfaring at nærværende voksne og en lille børnegruppe er altafgørende for at støtte barnets udvikling bedst muligt. Som privat børnepasser inviterer vi jer ind i vores familier og vores hjemlige omgivelser for at give børnene en blid overgang fra familien til pasning udenfor hjemmet.
Den enkelte børnepasser kan have op til 4 indskrevne børn. For at være nærværende for hele børnegruppen og kunne hjælpe, støtte og udfordre det enkelte barn, har vi aldrig mere end 3 børn under 18 måneder hos den enkelte børnepasser.



Udeliv og natur



I Bindeleddet vægtes udelivet højt, og derfor har vi udendørs aktiviteter hver dag, hele året - uanset vejret. Vi lægger vægt på at børnene lærer at færdes i og værne om naturen.
En formiddagsaktivitet kan f.eks. være at gå eller cykle en tur, tage i skoven, på engen eller lege i haven. I sommerhalvåret kan det være en længere udflugt, hvor børnene også spiser frokost og sover lur på turen.
Vi har en aftale med skovbørnehaven Krudthus om, at vi må komme og besøge deres skønne naturlegeplads i Tokkekøb Hegn.



Økologi og bæredygtighed



Vi prioriterer økologi og bæredygtighed højt i vores familieliv og derfor falder det os også naturligt at give det videre i arbejdet med de børn vi passer. Det betyder at vi serverer lækker, hjemmelavet og økologisk mad hver dag. Meget af maden vil være plantebaseret og I kan sagtens ønske, at barnet kun får vegetarisk eller vegansk mad.
Bæredygtighed er en del af vores hverdag både når vi køber sæsonvarer og laver mad af lokale råvarer og når børnene lærer at passe på naturen. Det kommer også til udtryk i vores valg af de rengøringsmidler og plejematerialer vi bruger i vores hjem og som vi kommer til at bruge til børnene. I Bindeleddet bruger vi altid farve- og parfumefri produkter og vælger så vidt muligt alternativer til engangs-produkter.